Universet er mere end blot fysisk

Ud fra kendskabet til dematerialisationer af rumskibe og den kendsgerning, at der er et liv efter døden, som vi ikke kan se med vort blotte øje, må der eksistere en eller flere såkaldte usynlige verdener. Vi har også hørt en del snak om andre dimensioner, men hvordan skal vi forholde os til det?
Lad os starte fra en ende af, nemlig begyndelsen! En beskrivelse heraf findes f.eks. i Johs. evangeliet:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alle ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke een ting til af det, som er."
Dette lyder umiddelbart som noget sludder - og dog! Det udtalte ord består af vibrationer, men hvordan bliver disse til en ting? Hvordan kan man skabe fysiske ting ud af vibrationer?
Alt i universet består af vibrationer - universet er vibrationer. Selv en sten er vibrationer, selvom vi ikke umiddelbart kan mærke dem! Forskellen ligger i graden af vibrationer. Jo tættere stof, desto lavere vibrationer. OK - så må svaret altså være, at hvis vi sænker vibrationerne, får vi tættere stof - en materialisation! Modsat ved at hæve vibrationerne på en ting, får vi finere stof og dermed en dematerialisation. Fænomenet har vi altid kendt i mindre målestok ved at opvarme is til det bliver til vand og senere til endnu finere stof, nemlig damp.
Lad os se på hvad vibrationer er.
Vibrationer er et andet ord for svingninger og sætter vi tal og tid på, anvender vi ordet 'frekvens'. Frekvens er svingninger per sekund med enheden Hz (Hertz). I fysisk forstand handler det om en skiften mellem sammentrækning og udvidelse. Tag f.eks. åndedrættet, som er en skiften mellem ind- og udånding på i alt ca. 2 sekunder, som altså svarer til en frekvens på 1/2 Hz. Lyd er et skift mellem sammentrækning og udvidelse af molekylers tæthed. Således kan f.eks. kammertonen på 440 Hz være en sekvens af sammentrækning og udvidelse af luftmolekylers tæthed på 440 gange i sekundet. En højttalers membran sættes til at svinge ud og ind 440 gange i sekundet, hvorved den skaber hhv. tryk og undertryk i luften omkring den, og det høres som kammertonen.

På billedet nedenunder vises en skala af svingninger. Længst nede på skalaen er lyden, som registreres af vore øren. Ørernes begrænsning går til omkring 20 kHz. Derover ligger et område af svingninger som anvendes af radio-, TV- og satellit-kommunikation. Langt højere på skalaen finder vi et område som er det synlige lys. Frekvenserne er nu så høje, at man i stedet for enheden Hz bruger ångstrøm (1). Lysets vibrationer går fra infrarødt til synligt lys og over i ultraviolet lys. Det synlige lys anvendes iøvrigt også til optisk fiber kommunikation. Endnu højere vibrationer end lys er kosmisk stråling.

wpe7.jpg (33394 bytes)

Den fysiske videnskab kan ikke med sine måleinstrumenter registrere svingninger i det uendelige. Men skalaen slutter ikke dér bare fordi videnskaben ikke kan registrere højere svingninger. Næh - skalaen fortsætter i det uendelige, men hvad ville vi kunne møde, hvis vi var i stand til at registrere og dekode svingninger i det uendelige?
Med elektroniske indretninger kan vi 'stille ind' på bærebølger til radio-signaler. Elektroniske komponenter har deres begrænsninger som gør, at vi ikke kan 'stille ind' på frekvenser ud over den "fysiske grænse". Vi må finde på andre metoder.
Det vides, at de menneskelige sanseevner er i stand til at 'stille ind' på de overnaturlige vibrationer. Disse sanseevner kalder vi for telepati og clairvoyance m.m. Og dermed karakteriserer vi den åndelige videnskab. Grænsen mellem fysisk og åndelig videnskab vil med tiden blive forskubbet eftersom teknologien bliver mere og mere avanceret og bliver i stand til at registrere endnu højere svingninger.
Telepati og clairvoyance kan også betragtes som kommunikationsformer. Og skal vi inddele skalaen yderligere, så vil vore følelser høre hjemme i de astrale vibrationer og vore tanker høre hjemme i de mentale vibrationer hinsides de astrale vibrationer.

Den verden vi lever i og oplever som fysisk hører hjemme i de lavere vibrationer. Når vi dør hører livet ikke op, men vi 'vågner' blot op i en anden verden, som er af finere stof - altså vibrerer på et højere niveau, en højere dimension. Vi bliver ikke født som babyer i denne hinsides verden, men fremstår som om vi stadig eksisterer i vores fysiske legeme - det er blot et finere legeme, som vi også 'havde på' i den fysiske verden. Vi har blot afkastet det fysiske legeme.
Den clairvoyante person vil være i stand til at 'se' ind i denne finere verden, som også kaldes den astrale verden.

Når et rumskib dematerialiserer sig bliver det usynligt for øjet, fordi dets svingninger øges og kommer udenfor det synlige spektrum. Rumskibet bliver til meget finere stof, som ikke hører den fysiske verden til og kan derfor heller ikke registreres på radar. Men hvor 'forsvinder' rumskibet hen? Nemlig til en hinsides verden - en anden dimension af vibrationer. Ikke nødvendigvis til den astrale dimension, for der findes jo utallige dimensioner. Husk, at svingnings-skalaen er uendelig. Når Jesus sagde: "I min Faders hus er der mange boliger!", så drejer det sig ikke kun om andre fysiske verdener, men verdener i alle dimensioner. Og selvom en verden i en højere dimension end den fysiske består af finere stof, så er det ikke ensbetydende med, at en sådan verden er luftig og gennemsigtig. Højere dimensionale verdener er lige så virkelige og måske mere end den fysiske verden.

Under rejsen til Saturn, skulle Adamskis legeme tilpasses en anden og finere vibration. Dette var en af grundene til at det skulle tage 9 lange timer, som ellers kunne have taget et øjeblik. Efter landingen på Saturn lagde Adamski mærke til, at hans legeme var omgivet af en synlig glød. Det er ikke utænkeligt, at livet på f.eks. Saturn eksisterer på et andet vibrationsniveau, end den fysiske dimension. Adamski omtalte ikke nogen forskel og for ham føltes denne verden ligeså virkelig som den fysiske.
Når vi tager Hurtak's oplevelser i betragtning, som han har beskrevet det i 'Enoch's Nøgler', så blev han taget med til en finere dimension i en såkaldt merkabah (et lyslegeme), men på et tidspunkt måtte han efterlade sit fysiske legeme for at kunne træde ind i de endnu højere dimensioner. Noget tyder på, at vort fysiske legeme kan tilpasses højere dimensioner ved simpelthen at hæve vibrationerne. Hurtak fortæller også om budbringerne og deres skibe, som befinder sig i en højere dimension, men at de er i stand til at sænke vibrationerne og på den måde rejse 'ned igennem' dimensionerne for til sidst at blive synlige i den fysiske verden.

For nu at komme tilbage til begyndelsen hvor 'ordet' blev materialiseret til ting, så vil det svare til, at man først skaber en tankeform og derefter sænker dens vibrationer. Tankeformen vil da materialisere sig som en fysisk genstand. Dette er nemmere sagt end gjort, fordi det ville kræve en uhyrlig koncentrationskraft.
Tag f.eks. Sai Baba, som efter sigende er i stand til at materialisere ting ud af den blå luft eller Jesus, som frembragte den nødvendige mad i ørkenen. Om det er rigtigt eller forkert, så må det kunne lade sig gøre.
Universet er opbygget af vibrationer - det er bare et spørgsmål om at kunne kontrollere dem!

(1) Hvor hertz er et udtryk for den tid det tager for en sammentrækning og en udvidelse tilsammen, så er ångstr›m et udtryk for den afstand der er mellem sammentrækningen og udvidelsen. Ångstrøm svarer til en timilliontedel millimeter. Det synlige lys, som jo består af alle farver, ligger mellem 4000 og 7600 ångstrøm. Antager vi, at lyset bevæger sig 300.000 km i sekundet, så svarer dette område til (i frekvens) mellem 300 og 750 billiarder svingninger per sekund. Modsat kan vi omregne kammertonen på 440 svingninger per sekund til en "længde". Hvis vi antager, at lydens hastighed er 300 meter per sekund, så er kammertonens "længde" ca. 70 centimeter.