.


De nedenfor anførte tilfælde stammer fra den tid, hvor de store astronomiske kikkerter
først kom frem her på Jorden, og de er taget fra forskellige observatoriers journaler
1824
11. februar Et glimtende lys blev set på den mørke del af Månen. Det blinkede med mellemrum fra kl. 5 til 5.30 om morgenen.

1832
4. juli En række glimtende prikker og streger blev set i Mare Crisium, medens det befandt sig på den mørke del.

1835
25. december Noget, der lignede en klar stjerne, blev set i krateret Aristarchus.

1836
13. februar To lige bånd af lys med lysende pletter, der var ordnet symmetrisk, imellem sig.

1847
18-19. marts På den mørke del viste der sig lysende prikker.
11-12. december Et klart glimtende lys blev set på den mørke del.

1866
4. maj Krateret Linné skiftede fra sort til hvidt. Derefter viste der sig små, skarpt afgrænsede prikker i centrum.

1867
9. april Et lille, skinnende punkt blev set på den mørke del.
7. maj Atter et klart lys i Aristarchus.
10. juli Tre tydelige, sorte pletter blev set i nærheden af Sulpieius Gallus. De blev der til den 13. juni, hvor de pludselig forsvandt.
6. august -
1. oktober		 Mærkelige bevægelser i krateret Linné.

1869
16. august -
april 1870		 Skiftende mønstre og mærkelige lys, der bevægede sig, iagttaget i krateret Platon.

1871
--- I 1871 indleverede astronomen Birt til Royal Astronomical Society's bibliotek en liste over ca. seksten hundrede iagttagelser, han havde gjort af lysforandringer, legemer i bevægelse, geometriske figurer og blinksignaler i krateret Platon.

1873
--- En stor mængde lysende legemer krydsede Månen.

1874
24. april En blændende klar genstand forlod Månen og susede ud i rummet.

1875
13. juli Lysende udvækster som lyskegler fra en projektør jog ud fra Månens øvre rand.

1877
20. februar En lysstribe blev trukket tværs over krateret Eudoxus.
21. marts En lysstribe tværs over krateret Proclus.

1887
23. november En kæmpemæssig, oplyst, ligesidet trekant i krateret Platon. Bitte små punkter af lys viste sig over hele Måncn. De opstod i forskellige kratere og løb sammen mod Platon, krydsede dets høje kratervægge og forenede sig i den enorme, fladebelyste trekant

1893
1. april En lyskegle som fra en stor projektør skinnede ud fra Månens rand.
25. september Det samme gentog sig.

1903
3. marts Et glimtende lys set i Aristarchus.

1915
13. januar Syv hvide pletter viste sig i Littrow, arrangeret ligesom det græske bogstav gamma.
11. december Meget klar plet på nordkysten af Marc Crisium. Nogle få dage senere trak en sort linie sig tværs over krateret Aristillus.

1916
10. oktober En rød glød set i Platon.

1917
29. august En lysende plet, der bevægede sig (position ikke angivet).

1919
21. februar En meget mørk linie strakte sig et langt stykke ud fra Lexall.
19. maj Marconi opfangede radiosignaler på 150 000 meter båndet - ti gange den største bølgelængde, der bruges på Jorden. Signalerne var regelmæssige og syntes at være en eller anden form for kode, der aldrig er blevet tydet.

1920
23. november En strålende lyskegle blev sendt ud fra Funerius.