Mars havde ligesom jorden ødelagt et antal civilisationer, som levede på planeten. I virkeligheden var det marsianerne der kom til jorden og lærte menneskene her krigens håndværk. Skønt de er vokset ud over det nu og har udviklet sig langt videre end jordens folk i den retning, er de i andre retninger stadig bagud for os og kunne vende tilbage til forsvarskrig, men de skulle da provokeres til det. På den anden side har Venus og Saturn ikke disse tendenser. (Mars ville måske ikke vende den anden kind til, sådan som Venus og Saturn ville.)

For omkring 10.000 år siden udvandrede et stort antal fremskredne venusianere til jorden som modvægt mod de marsianske love, som dengang blev fulgt, og de havde held til at ændre nogle af lovene i retning af menneskehedens fremgang. Faktisk etablerede mennesker fra et antal planeter i vort solsystem sig på jorden og kæmpede indbyrdes for at få kontrol over jordens folk. De, som ikke troede på krig, blev dræbt af dem som gjorde, og venusianerne var imellem de dræbte.

Således har forvirringen gennem denne blanding af ideer spredt sig jorden over, og som et resultat deraf er mange slags guder blevet tilbedt lige siden. Dette er én grund til, at jorden har andre planeters interesse; de ønsker at rette de misforståelser, de har sået mellem folkene. Dette er også grunden til, at så mange messias'er er kommet for at fordrive de falske historier, som blev efterladt her af de tdligere besøgende. da de overspændte jordfolkenes fantasi til den idé, at de skulle ære og tjene dem.

Kun tre planeter i vort system forrådte jordens folk for århundreder siden. Det var Merkur, Mars og Jupiter. Væsener fra Jupiter efterlod det indtryk, at deres planet var Det Øverste Væsens hjem, hvilket er falsk. Derfor var Jupiter i mytologien kendt som guddommens planet.

Saturn blev betragtet som satans planet, hvilket på falsk måde var udbredt af dem, som kom fra Jupiter; Saturn er i virkeligheden retfærdighedens planet. Disse uoverenssternmelser mellem planeterne fortsatte gennem århundreder, og i tusinder af år blev det meste af ufreden forårsaget af de tre førnævnte planeter.

Mars var den første til at udvikle rumskibe, som den sammen med sine allierede brugte til at forstyrre systemets balance med. Først igennem de sidste 5.000 år er der kommet forbedringer fra de tre planeter.

Det blev ved konferencen forklaret, hvordan den mytologiske skabning, satan, blev indført for at påtvinge jordens folk deres vilje. Eftersom ikke alle indbyggerne på de tre planeter var enige med dem, som kom til jorden, eksisterede der uhyre meningsforskelle i lighed med dem, vi i dag ser mellem jordens nationer. Siden den tid er satan, der af jordens folk blev betragtet som et væsen, blevet brugt af religiøse elementer som et middel til gennem frygt at tvinge eller disciplinere deres tilhængere til at følge deres diktat.

I begyndelsen holdt folk ikke fast ved denne form for tro, hvorfor lederne indstiftede en straf i helvede for dem, som ikke adlød. Dette helvede var ikke nede, men oppe, og de valgte Merkur som dets hjemsted. Da man sagde, at Merkur var varm, ligesom solen var det dengang, regnede man med, at alt på Merkur måtte koge. Og således blev tanken om tortur i helvedes ild født. Folk akcepterede dette meget let, fordi de vidste, at solen frembragte varme på jorden. Når udtrykket "ned i helvedes dybder" blev brugt, hentydede det til en person, der faldt fra den oprindelige tro og derfor var hjemfalden til straf.

Selvfølgelig er og har alt dette været falsk, men det tjente det formål, det var frembragt til — lige til i dag. Det eneste helvede, der findes, er det, mennesket skaber ved at leve i modstrid med livets love (kosmiske eller universelle love).

Denne kamp mellem Skaberen og satan har da også fundet sted, lige siden disse falske lærdomme blev indgivet menneskeheden her. Dette er også forklaringen på "de faldne engle", som forrådte menneskene på jorden for tusinder af år siden. I den senere tid er dette kommet gradvis frem i lyset, og mennesket er begyndt at studere naturen for derigennem at finde den sande livsmåde, fordi det ved, at den er Skaberens virkelige udtryksform.

---

Hvordan vil mennesket lære alle disse naturlove?

Ved at vove sig ud i rummet vil mennesket lære naturens love hurtigere end ved nogen anden metode. Naturen hviler aldrig, men er i en konstant tilstand af genskabelse — af nogle kaldet udvikling. Mennesket er også i denne konstante skabelsesproces, og det er grunden til, at det føler, at dets egen fuldkommenhed endnu ligger forude. Men inden denne virkelighed vil blive menneskets ejendom, vil det gå gennem mange, mange forandringer, som vil komme meget hurtigere nu end i fortiden, særlig når det først begynder at forstå de livslove, som det lever under, for i selve dette øjeblik er det allerede ved at begynde en ny livscyklus. Denne cyklus vil, hvis mennesket holder fast ved dens fordele, give uventet løn. Mennesket vil erstatte falskhed med erkendelsen af dets slægtsskabsforhold til alt skabt, hvilket tillader det at forstå, at mennesket og Skaberen er ét.

Kundskabens og visdommens kamre er nu åbne for mennesket, men tro på fremtiden må være dets fundament. Dette kan af nogle kaldes blind tro, eftersom mennesket ikke ved, hvad den fjerne fremtid gemmer, men det vil aldrig vide det, før det når dertil.

Gennem denne proces vil mennesket møde mange ubehagelige hændelser og endog smerte i de tilfælde, hvor dets personlighed eller ego må opgive mange ting, som den selv har frembragt. Dette er ikke let, for det kræver en stærk overbevisning at vandre ad evighedens snævre sti. Som det i øjeblikket ser ud, vil ikke mange holde fast ved dette i begyndelsen eller have styrke og overbevisning — foruden vilje — til at ændre indstilling.

De jordiske bånd, som hvert individ har tilladt at lede deres tænkende vilje, kræver eksistensberettigelse. Som et resultat er der krig mellem naturlig og unaturlig lov eller fremtidens sandheder og fortidens vaner. Babylon er begyndt at skælve i sin grundvold, og de falske guder kan høres overalt, for deres dommedag er nær. Men i nogen tid endnu skal de se ud til at være rnagtfaktor på jorden, og mange vil bede ved deres fødder, for personlig ejendom vil kræve beskyttelse for at kunne reddes.

Falske frembringelser har været rnenneskenes herre indtil nu i stedet for, at mennesket var deres herre — men mennesket er ved at få herredømmet nu. De svage skal falde langs vejen, mens de stærke går videre til sejr over den falskhed, som de blev tvunget til at leve med.

Hvert eneste sandskorn vil blive påvirket og vil forme sig selv i sin Skabers billede i evighedens processer. Dette er budskabet, som det blev givet mig og alle, som var til stede på konferencen på Saturn.