Aktiviteter på Månen

Tsiolkowsky krateret 128° Ø længde; 22°S bredde. Kraterets diameter er ca. 240 km. NASA: "Den sorte masse er ukendt for videnskaben; men den må være kommet fra Månens indre." Astronaut Aldrin: "På Månens bagside er terrainforholdene enormt forskellige fra dem på forsiden. Der er kun ganske enkelte større sletteområder, der kan sammenlignes med de mange 'have' på forsiden. Det er Tsiolkowsky krateret, som ligger ganske nær ved grænselinien mellem for- og bagsiden. Bunden af krateret er meget mørk, og i midten er der en lille tinde af et lysere materiale. Det var tit, når jeg betragtede krateret, at det mindede mig om en bjergsø med en rolig overflade og en lille ø i midten."
	Tsiolkowsky krateret (farvefoto). Mest af alt ligner det vand - man kan oven i købet se ned igennem vandet og se klippeformationerne på bunden.
Marius krateret 50° 40' W længde; 11° 55' N bredde. Om de regelmæssige runde krater siger NASA: "Disse Domes er fra 2 - 10 miles i diameter og fra 1000 til 1500 fod høje. De menes at være opstået ved en aktivitet i Månens indre." Det er helt usandsynligt, at naturen skulle have kunnet frembringe noget sådant. Den cirkulære form skyldes måske, at det er rør-nedgange til underjordiske anlæg. De ser ud til at være jævne som en nypudset væg.
	Terrainet vest for Aristarchus krateret 55° W længde; 25° N bredde. Sådanne trekanter må i allerhøjeste grad siges at være bemærkelsesværdige, for hvad kan de blot være?
Terrainet nordvest for Aristarchus krateret 52° W længde; 28° N bredde. Det er sandsynligt, at denne mærkelige formation fremkommer på grund af et højereliggende område i et krater; men det er bemærkelsesværdigt, at den ene side af formationen, som mest af alt ligner en havnekaj, er så lige, som tilfældet er. En anden bemærkelsesværdig ting er, at der er forbavsende få kratere i dette område, hvor terrainet er mærkelig nubret. Findes der vegetation, så kunne man fristes til at tro, at det var et sådant område, man her har for sig. Det ligner meget tæt vegetation set fra stor højde.
	Prosper Henry krateret 59° W længde; 22° S bredde. Krateret er ca. 30 km i diameter. Det ser ud til, at der siver røg eller andet op fra overfladen i venstre side af krateret. Læg mærke til, at røgen breder sig efterhånden som den stiger til vejrs. Der er også et og andet, som ligner konstruktioner på begge sider af det sted, hvor røgen kommer fra.
Vasco da Gama krateret 85 ° W længde; 15° N bredde. Krateret er ca. 80 km i diameter. En røghale, som ikke breder sig ud i højden. Røgen kaster en skygge som indikerer, at røgen stiger ret stejlt.
	Mare Moscovience 140° - 150° Ø længde; 20° - 30° N bredde. Området måler ca 320 km på den lange led. Læg mærke til krateret i øvre højre del af billedet. Over højre kraterrand ses to objekter - et aflangt, cigarformet og et haletudseformet.
Mare Moscovience (forstørrelse). Markeringerne: 1: Cigarformet objekt over kraterranden. 2. Haletudseformet objekt. 3: Et andet cigarformet objekt. 4: Et fjerde cigarformet objekt.
	Cigarformet objekt over Månen. Fotograferet af Neil Armstrong.
Objekter over Månen. Fotograferet taget af Adamski gennem et 6' teleskop den 16. maj 1951 kl. 9 om aftenen.
	Objekter over Månen. Fotograferet taget af Adamski den 29. maj 1950: "Medens jeg iagttog Månen gennem min 6' kikkert, bemærkede jeg nogle meget små lysglimt, som tilsyneladende steg op fra dens overflade. Jeg satte hurtigt mit kamera på kikerten og tog dette fotografi. Om lysene befandt sig umiddelbart over Månens overflade eller svævede langt ude i rummet, kan jeg ikke sige. Jeg véd blot, at almindelige himmellegemer ikke standser op, starter eller skifter retning efter behag." Mange andre astronomer har iagttaget lignende formationer.
Objekt med Månen som baggrund. Fotografi taget af Adamski kl. 2.30 den 6. juni 1950 gennem sin kikkert.
	Stort objekt med Månen som baggrund Fotograferet af Adamski.
Plato krateret 10° W længde; 52° N bredde. Krateret har en diameter på ca. 96,5 km. Plato ligger på Månens nordlige del og har gennem de sidste 150 år været det sted på Månen, hvor der er blevet observeret mest - både af professionelle astronomer og af deres amatør kolleger. Der er blevet observeret alt muligt i dette krater, fx. lysende trekanter, blinkende lys, lysende streger, og bunden af krateret synes til tider at være dækket af tåge. Astronom Pickering, død, mente at have observeret, hvad han selv kaldte et uvejr med lyn, der rasede inden i selve krateret. Læg mærke til trekanten skråt nedenfor det lille krater i midten. Næste billede viser en forstørrelse.
	Forstørret udsnit sydvest for Plato krateret. Læg mærke til disse trekanter. Den øverste trekant ser ud, som om den er et bassin, der er næsten fyldt helt op med en sort masse. At den ikke er helt fyldt op, ses på, at der er en fri kant for oven, som fremtræder helt lys, fordi solen skinner på den. Til venstre for den øverste trekant ses et hvist objekt, som kaster en skygge.
Plato krateret (et senere optaget foto). Læg mærke til på dette senere foto af Plato krateret, at trekanterne er helt eller delvist forsvundet.
	Ariadæus rillen og Silberschlag krateret 15° Ø længde; 6° N bredde. Har denne rille eller kløft måske været en flod? I så fald er det bemærkelsesværdige ved denne kløft den tværryg, som går fra Silberschlag og under kløften og ind i bjergene på den anden side. Læg også mærke til de to kegleformede forhøjninger ved siden af Silberschlag.
Nordøst centrale højland syd for Aridæus rillen 15° 20' Ø længde; 4° 30' N bredde. Billedet repræsenterer et område på ca. 200 * 150 m. Om de genstande, som kaster disse karakteristiske kegleformede skygger siger den russiske rumfartsingeniør A. Abramow, at de er obelisker og at deres placering kan sammenlignes med de tre store pyramiders ved Gizah i Ægypten.
	Obeliskerne. Denne skitse er en russisk udlægning af obeliskernes placering. A. Abramow siger, at den største obelisk er 46 m høj.
Obeliskerne. Denne skitse er en amerikansk udlægning af obeliskernes placering.
	Fra Vitello krateret 37° 35' W længde; 30° 20' S bredde. NASA: "De ser her sten, som ruller ned ad måneskrænten. Den øverste mindre sten er ca. 5 m i diameter og har rullet ca. 400 m, medens den nederste, større sten er ca. 25 m og har rullet ca. 300 m." Ved at studere lys og skygge vil man kunne se, at stenene ikke ruller nedad, men tværtimod opad - nede fra skyggen op i lyset. Dertil kommer, at den øverste sten tydeligt kommer op fra et krater, medens den store sten passerer skråningen til et krater uden at bøje af og rulle ned i det! Dertil kommer, at de efterladte spor efter den store sten mest af alt minder om sporene efter et bæltekøretøj. Det er komplet usandsynligt, at en sten af den størrelse og med så mange kanter, som sporet viser, at den må have, skulle kunne rulle lige ud og efterlade sig så regulært et aftryk.
Apollo 15 mission Bagved bakkelandskabet stikker noget frem, som kunne ligne et objekt - eller er det et landskab længere bagude, der ved hjælp af skyggedannelser giver indtrykket af det?
	Månetårne! Dette er et NASA foto fra bagsiden af Månen, som viser mulige tårne med firkantformede strukturer. Stedet hedder Oceanus Procellarum.
Disse billeder af Månen viser, hvordan interessante objekter på Månen bliver udvisket af NASA, før billederne offentliggøres.
Læs i øvrigt artiklen om byer på Månen.